Rejsemålet er lukket for sæsonen. Lige før sæsonen starter igen, vil vi opdatere siden med information om udflugter, træffetider m.m.

Gambia, hjemmelavet - onsdag

I løbet af denne dag oplever og lærer vi mere om hverdagen i Gambia, når vi får mulighed for at lave nogle af landets traditionelle retter fra bunden.

Vi lægger ud med at køre til det lokale marked i Brusubi, hvor alle ingredienserne skal købes. Her får vi ikke bare mere at vide om maden, men lærer også at prutte om prisen, da der ikke er faste priser på varerne, som hjemme i Danmark.

Herefter kører vi videre til det sted, hvor maden skal tilberedes. Den vil naturligvis blive tilberedt på traditionel vis, så også redskaberne adskiller sig fra det, vi er vant til hjemmefra. Aida, vores dygtige kok, vil trin for trin fortælle og vise os, hvordan man skal lave den gambiske mad, inden vi selv skal afprøve vores nyerhvervede kundskaber. Maden spiser vi naturligvis sammen, inden dagen slutter, ledsaget af lokale drikkevarer som f.eks. baobabjuice, og det hele sluttes af med en frugtsalat lavet af de friske frugter, som dyrkes i nærheden netop nu.

Mad og drikke: 
Frokost indgår. Drikkevarer indgår ikke. 

Tid: 
Lang halvdagsudflugt, ca. kl. 8-15.

Udflugtsledelse: 
Engelsktalende guide.

Pris:
Voksen 2600 GMD/ Barn 1300 GMD