Rejsemålet er lukket for sæsonen. Lige før sæsonen starter igen, vil vi opdatere siden med information om udflugter, træffetider m.m.

Brandsikkerhed

Ligesom i alle andre bygninger kan der opstå brand på et hotel. Heldigvis sker det sjældent, og få af dem er alvorlige, men det er alligevel rart at kende til de vigtigste forholdsregler, hvis ulykken skulle være ude.

Studér hotellets evakueringsplan, når du ankommer til hotellet, og kontrollér hvor nærmeste nødudgang er placeret. Underret altid receptionen omgående i tilfælde af røg eller brand. Du må aldrig ignorere en brandalarm. Skynd dig ud af bygningen, så hurtigt du kan. Brug ikke elevatoren. I tilfælde af røgudvikling bør du holde dig nær gulvet, idet røg stiger opad. Beskyt evt. næse og mund med et vådt håndklæde eller lignende.